Kroniske smerter & Senfølger efter sygdom

Kroniske smerter 

når smerterne bliver en del af hverdagen

Lever du med smerter, der har stået på længe?

Når smerter bliver ved med at vende tilbage eller aldrig helt forsvinder, kan de komme til at fylde langt mere end selve kroppen.

De kan påvirke din søvn, dit overskud, dit humør, din koncentration og de ting, du gerne vil kunne i hverdagen.

Du tænker måske: "Jeg er så træt af at have ondt - jeg har prøvet så meget".

Måske genkender du dig selv i nogle af disse symptomer:

Insisterende smerter - udmattelse - koncentrationsbesvær - søvnproblemer - lydfølsom - nedsat fysisk overskud - ingen tålmodighed - humørsvingninger - stress - vedvarende træthed

Hos Sanus Klinik i Frederikssund møder jeg dig som et helt menneske – ikke kun som dine smerter. Måske genkender du dig selv i beskrivelsen herover.

Senfølger 

Når sygdommen er overstået, men kroppen stadig siger fra

Lever du med senfølger efter sygdom?

Måske er sygdommen overstået, men du føler dig stadig ikke som dig selv?

Du har været igennem læger, undersøgelser og forskellige behandlinger.
Du kan måske ikke længere det samme som tidligere.

Nogle dage fungerer du næsten normalt – andre dage er sofaen det eneste realistiske.
Du er måske blevet god til at skjule, hvor meget du egentlig kæmper.

Måske genkender du dig selv i nogle af disse symptomer:

Udmattelse - hovedpine - koncentrationsbesvær - søvnproblemer - muskel- og ledsmerter - nedsat fysisk overskud - uro/stress - hjernetåge - vedvarende træthed

Og måske savner du bare, at nogen ser hele dig.

Hos Sanus Klinik i Frederikssund møder jeg dig som et helt menneske – ikke kun som dine senfølger. 

Din behandling: Hvad kan du forvente første gang?

En behandling behøver ikke være hård for at gøre en forskel

På vores første møde spørger jeg ind til dine symptomer, gener og din situation. Vi får et overblik over din sygehistorie. Jeg har tavshedspligt, så du kan føle dig tryg i mødet. 

Jeg vurderer, ser på muligheder og sammensætter derefter de behandlinger, der kan understøtte dig og din hverdag.

Hvis jeg vurderer, at dine symptomer bør undersøges nærmere, vil jeg anbefale dig at kontakte din læge eller en anden relevant sundhedsperson.

Hvis jeg vurderer, at jeg ikke er den rigtige til at hjælpe dig, vil jeg også være ærlig omkring det.

Jeg er komplementær behandler, og min behandling kan være et supplement til anden behandling. 

Zoneterapi erstatter ikke undersøgelse eller behandling hos læge eller andet autoriseret sundhedspersonale. Jeg fraråder derfor ikke lægeordineret behandling.

Værd at vide om zoneterapi

Jeg ønsker, at du føler dig tryg og godt informeret gennem hele dit behandlingsforløb. Derfor får du her lidt information om zoneterapi, hvad du kan opleve efter behandlingen, og hvordan vi sammen kan arbejde videre.

Hvad er zoneterapi?

Zoneterapi er en behandlingsform, hvor jeg arbejder med tryk og massage på bestemte områder på fødderne – de såkaldte reflekszoner.

Zoneterapi tager udgangspunkt i en forståelse af, at forskellige områder på fødderne relaterer sig til forskellige dele af kroppen.

Når jeg behandler dig, arbejder jeg med reflekszonerne og har samtidig fokus på dig som et helt menneske – ikke kun på den problematik, du kommer med.

Jeg tilpasser behandlingen til dig, din situation og det, du ønsker hjælp til.

Selve behandlingen

Før behandlingen taler vi om, hvordan du har det, og hvad der er vigtigt for dig.

Jeg spørger blandt andet ind til dine symptomer, gener, din hverdag og andre forhold, som kan være relevante for dit behandlingsforløb.

Selve zoneterapien foregår med trykmassage på føddernes under- og overside og kan også omfatte underbenene.

Under behandlingen er jeg opmærksom på blandt andet ømhed, spændinger og andre forhold på fødderne. Det indgår sammen med vores samtale i min vurdering af, hvordan behandlingen bedst tilrettelægges.

En behandling behøver ikke være hård for at være god. Jeg arbejder ud fra, hvad din krop og du kan være med til.

Du er altid velkommen til at fortælle mig, hvis noget føles ubehageligt, eller hvis du har spørgsmål undervejs.

Hvad kan du opleve efter behandlingen?

Vi reagerer forskelligt på behandling.

Nogle oplever en følelse af ro, afslapning og velvære. Andre kan opleve træthed eller et behov for ekstra hvile.

Du kan også opleve ændringer i de symptomer eller gener, som du kom med. Det kan være både en oplevelse af lindring eller midlertidige ændringer i dine symptomer.

Der findes ikke én bestemt reaktion, som alle får efter zoneterapi, og en reaktion efter behandlingen er ikke nødvendigvis et tegn på en bestemt effekt af behandlingen.

Jeg anbefaler derfor, at du mærker efter og giver dig selv lidt ro, hvis du har behov for det.

Hvis du bliver bekymret over noget, du oplever efter behandlingen, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Ved nye, vedvarende eller alvorlige symptomer bør du kontakte din læge.

Dig som et helt menneske

Hos Sanus Klinik ser jeg dig som et helt menneske – ikke kun som dine symptomer eller problematikker.

Hvordan vi har det, kan påvirkes af mange forskellige forhold i livet. Søvn, hvile, bevægelse, kost, livsvilkår, relationer og vores daglige vaner kan blandt andet have betydning for vores trivsel og livskvalitet.

Derfor kan vi også tale om, hvad du selv har mulighed for at påvirke i din hverdag.

Det kan eksempelvis være søvn, hvile, bevægelse, øvelser eller andre små ændringer, som giver mening for dig.

Behandlingen er et samarbejde mellem dig og mig. Jeg bidrager med min faglighed og erfaring, og du er den, der kender din egen krop og hverdag bedst.

Sammen ser vi på mulighederne og finder den vej, der giver mening for dig.

Zoneterapi som supplement

Zoneterapi er en komplementær behandlingsform og kan anvendes som et supplement til anden behandling.

Zoneterapi erstatter ikke undersøgelse eller behandling hos læge eller andet autoriseret sundhedspersonale.

Jeg fraråder ikke lægeordineret behandling.

Hvis jeg vurderer, at dine symptomer bør undersøges nærmere, vil jeg anbefale dig at kontakte din læge eller en anden relevant sundhedsperson.

Hvis jeg vurderer, at jeg ikke er den rigtige til at hjælpe dig, vil jeg også være ærlig omkring det.

Din tryghed er vigtig

Du skal føle dig tryg, hørt og respekteret hos mig.

Du er altid velkommen til at stille spørgsmål om behandlingen – både før, under og efter.

Du kan også altid sige fra eller bede om at få behandlingen afsluttet.

Det er vigtigt for mig, at behandlingen foregår i et tempo og på en måde, som du føler dig tryg ved.

Tavshedspligt og personoplysninger

Jeg har naturligvis tavshedspligt omkring de oplysninger om dig og dine private forhold, som jeg får gennem mit arbejde.

Jeg fører relevante optegnelser om dit behandlingsforløb i overensstemmelse med gældende regler.

Du kan læse mere om, hvordan Sanus Klinik behandler dine personoplysninger, i min persondatapolitik på her på hjemmesiden.

Susanne Skrydstrup Møbjerg
Sanus Klinik
RAB-registreret zoneterapeut gennem ZCT

Jeg lover ikke, at jeg kan løse dit problem.
Men jeg lover, at jeg lytter til dig og er ærlig omkring, hvad jeg kan og ikke kan hjælpe med.

Tilbage til forsiden